Ved årets Frivilligfest begejstrede cabaret-holdet publikum med deres helt særlige Højvangen-cabaret “Det er os, der banker på”.

I løbet af forestillingen mødte man forskellige lejere, håndværkere, ansatte og besøgende, og det gik ikke stille for sig.

Der var den lækre flyttemand, den sympatiske mexicaner, den forsmåede elsker, den ivrige projektleder og ikke mindst var Erling Weber Jensen (direktør i Afd. 17) en tur på scenen til stor morskab for publikum.

Cabaret-holdet har nydt processen og hinandens selskab, og der er knyttet gode bekendtskaber undervejs. De har lovet at stable en ny cabaret på benene ti lSommerfesten, og hvis man er interesseret i at lave cabaret – enten foran eller bag scenen, hører Projekt Højvangen gerne fra dig/jer.