Børn og unge i Højvangen mødes hver tirsdag kl. 16 i Højvangens Haver (mellem Grundtvigs Vej og Chr. Kolds Vej) for at passe haver og lave mad sammen. Der er to ansatte samt frivillige voksne, der deltager. Formålet er at skabe et positivt fællesskab mellem børnene i området. Holdet mødes i Haverne i sommerhalvåret og hjælper med haveholdet. I sommerhalvåret tilberedes mad, kage mm udendørs over bål eller i pizzaovn.

I vinterhalvåret rykker flokken ind i Beboerhuset på Grundtvigs Vej.

Vi lægger vægt på, at holdet skal være et trygt fristed for børn og unge, hvor de kan være sammen med kammerater i boligområdet omkring gode aktiviteter. Holdet er medbestemmende i forhold til hvad de skal lave, og hvilken mad de skal tilberede. Vi lægger desuden vægt på god og sund mad, hvor børnene er med i processen. Ud over madlavning og havehold, hører boldspil, cirkusaktiviteter og ture ud af huset til aktiviteterne. Det er desuden et afgørende element, at børn og unge indgår i en demokratisk proces i forhold til selv at tage initiativer, tage ansvar og eksekvere aktiviteter – der arbejdes desuden på at få lavet en børnebestyrelse.