Haverne i Højvangen er skabt i et samarbejde mellem foreningen Sammen Gror Vi, frivillige beboere og Projekt Højvangen. Haverne, de to drivhuse, bålsted, udekøkken samt pizzaovn er finansieret af bl.a Tuborgfondet, Friluftsrådet, Smukfonden samt Skanderborg Kommunes Grønne pulje.

To gange om ugen (tirsdag kl. 10 og torsdag kl. 14) mødes de haveinteresserede for at passe Haverne, mens et børne-ungehold hver tirsdag kl. 16-18 passer afgrøderne. Der sås og plantes alt fra kål, jordbær, kartofler, hestebønner, tomater til squash, hokaido, chilli og urter i Haverne, og afgrøderne kan nydes af alle beboere.

Der laves også ofte mad i Haverne – enten over bål eller i pizzaoven, der dog kræver et “kørekort” at få lov til at betjene.

Arrangementer i Haverne annonceres på Projekt Højvangens facebookside. Man er desuden meget velkommen til at kigge ned på nævnte havedage. Nye frivillige hilses velkommen med kyshånd.

vild med mad